Læs historien om mit tangomaleri
Arrangementer

Udover ugentlige undervisning og tangoweekends med workshops arrangerer jeg også større tangoarrangementer. Sammen med John Holm Olsen har jeg ved flere lejligheder været rundt og fortælle om og optræde med tango med det formål at skabe større interesse for dansen her på Sydhavsøerne.

Gennem en længere årrække har jeg afholdt tangoweekender på Fuglsang Herregård. Fra 2010 frem til 2017 har vi afholdt både Midsommertango, Nytårskur og Maskebal på Herregården. Er du nysgerrig efter at vide, hvad tidligere deltagere har sagt om bl.a. Midsommertango, kan du se en række citater her! I en periode afholdt vi også månedlige milongaer på herregården søndag eftermiddag.

Inden for det seneste år har Den Gamle Gaard i Stubberup dannet rammen om nogle hyggelige tangoarrangementer med lækker mad og levende musik. Det vil der komme mere af i den kommende tid!

Et andet arrangement, vi har afholdt et par gange, er en sommerpicnictur til Skelsnæspavillonen ved Maribosøerne. Alle medbringer madkurv og drikkevarer, og så tager jeg musikken med ud til den lille, men meget hyggelige pavillon i skoven.

Har du idéer til en tangobegivenhed, som kan være med til at udbrede glæden ved den argentinske tango, er jeg lydhør. Bare send mig en mail med din idé, så vil jeg overveje, om det er noget, jeg vil gå videre med!



"Ulla laver spændende Tango-arrangementer, uden for undervisningsrammen. Hun gør en stor indsats, for at der kan danses tango på sydhavsøerne - sidst et fantastisk weekend Tango-arrangement på Fuglsang herregård."
Annette og Anders Rousing

Se flere citater her
Picnic ved Skelsnæspavillonen
Ulla OlsenMallehøjvej 2ABursø4930 Maribo3887398740618168uo@dialogogdans.dk